Der er cognac på bordet, hovedpinepiller, kleenex og en telefon, hvis man vil ringe til sin mor.
Det er ikke en scene i en romantisk komedie, hvor en teenagepige har kærestesorger, men derimod angiveligt verdens første politiske blokterapi, der skal til at løbe af stablen. Klienterne er en repræsentant fra alle partier i den såkaldte blå blok, hvor der her i afslutningen af valgkampens anden uge er en hel del at tale om.




























