»Jeg har udvekslet mange verbale slagserier med Joachim B. Olsen (LA), og jeg glæder mig hver gang. Han er en politiker med rygrad og klare holdninger. Joachim mener mange forfærdelige ting, og det er en prøvelse at høre på. Men argumentationen hænger sammen. Joachim er tro mod sin ærkeliberalistiske sorte linje, og den løber uden slinger gennem alle politikområder«.
»Joachim er fair at diskutere med, han er altid kampklar og brænder virkelig for sine holdninger. Han er en oprigtig, ærlig og flittig politiker, der drives af et ægte engagement. Joachim slår hårdt og piber heldigvis aldrig over at få nogle hug tilbage. Joachim er hårdfør og et frisk pust«.



























