Martin Henriksen (DF): »Det er nok for meget at kalde Inger Støjberg (V) for min direkte ’modstander’, men når vi forhandler, sidder hun jo på den anden side af bordet. Så hun er min bedste både med- og modspiller. Når jeg skal drille hende, kan jeg finde på at sige, at hun snakker for meget og strammer for lidt. Men Inger er bestemt god nok, og hun er ordentlig. Man kan regne med hende. Når man skal tilbringe så meget tid sammen til møder og i forhandlingslokaler, som Inger og jeg har gjort de seneste fire år, er det et kæmpe plus, at Inger simpelt hen er godt gammeldags godt selskab: behagelig, omsorgsfuld og altid optaget af, om menneskene omkring hende har det godt.«.
Hver dag under valgkampen kårer en politiker sin bedste politiske modstander.



























