Han er ikke meget for at tale om emmet. Men debatten om, hvem der skal være formand i Venstre efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), har også fundet sted under valgkampen.
Og det er Løkkes skyld. I en samtalebog, der udkom i valgkampen, konstaterede Løkke, at det ikke er en naturlov, hvem der skal være Venstres næste formand.
Ifølge Kristian Jensen er den debat helt uaktuel.
»Vi går til valg på, at Lars Løkke bliver genvalgt som statsminister, og så er han stadigvæk formand. Så er den ikke så meget længere«, siger Kristian Jensen.
V-politiker om Løkkes solomelding: »Det er helt utilgiveligt. Vi sidder i gruppen og skal diskutere hver eneste bagatel, og så kommer der sådan noget her«Løkke har faktisk slået fast, at han bliver som Venstre-formand, selv om han ikke længere skulle være statsminister efter folketingsvalget 5. juni.
Kristian Jensens cv fejler ellers ikke noget i forhold til at blive formand for Venstre efter Løkke.
Får kun spørgsmålet af journalister
I dag er han finansminister. Tidligere har han været udenrigsminister. Og skatteminister. Siden 2009 har han været sit partis næstformand.
Med det cv har man vel nogle forudsætninger for at være formand for Venstre?
»Det er ikke et aktuelt spørgsmål. Så det har jeg ikke nogen kommentarer til«, siger Kristian Jensen.
Er strammer-kapløbet forbi? Løkke har undsagt Støjberg to gange, og højrefløjen skrumperNår han er ude i landet for at tale med vælgere, har emnet ifølge Kristian Jensen ikke den store interesse.
»Det får jeg kun spørgsmål om, når jeg render ind i dig og dine kolleger«, siger han.
Heller ikke Løkkes tanker om en mulig SV-regering fylder det store, konstaterer Kristian Jensen.
ritzau
fortsæt med at læse




























