Velhavende bedsteforældre skal finansiere Riskærs klimafond

Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Under titlen 'Den Grønne Robin Hood' fremlægger partiet Klaus Riskær Pedersen mandag et forslag om en fuldt finansieret klimafond.

Fonden skal over en femårig periode sikre 50 milliarder til betaling for klimaomstilling.

Velhavende bedsteforældre og familier med højindkomst skal blandt andet stå for finansieringen.

»Det er en Robin Hood, der tager fra velhaverne og giver til klimaet. Men vi er sikre på, at de velhavende ikke har noget imod at spytte lidt i bøssen«, siger Klaus Riskær Pedersen (KRP).

Helt præcist skal folkepensionister, der har en bruttoindkomst på mere end 600.000 og et formueafkast på over 75.000 kroner, ikke modtage folkepensionens grundbeløb i en femårig periode.

Hvis det står til partiet skal familier ligeledes afstå modtagelsen af børnechecken, hvis de har en årsindkomst på mere end 950.000 kroner.

Desuden vil partiet indføre en beskatning på fem procent på renteindtægter på obligationer.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her