I Landstingssalen er det ikke rigtig til at høre, at Lars Løkke Rasmussen fortsætter sin besynderlige tendens til at tabe og vinde på samme tid. Ved alle sine folketingsvalg i spidsen for Venstre har han tabt regeringsmagten, når han er gået frem med sit parti. Og vundet den, når han er gået tilbage.
Mens han glider smilende opad trappen med fru Solrun har VU’erne gjort klar til den store slagsang, og så snart de kan se den lille mand, skråler de i vilden sky.




























