I den samlede Køge-kreds bliver Henrik Sass Larsen kun nummer 2 blandt Socialdemokraterne.

Henrik Sass får halveret sit stemmetal på hjemmebane

Henrik Sass Larsen under valgkamp på torvet i Køge
   Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Henrik Sass Larsen under valgkamp på torvet i Køge Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

S-profilen Henrik Sass Larsen får halveret sit stemmeantal i Køgekredsen

Ved valget i 2015 fik han 3653 stemmer i kredsen, mens han ved dette valg har fået 1892 stemmer.

Kredsen består af hans hjemby Køge og Lejre.

Hvis man ser på hele kredsen, bliver Henrik Sass Larsen heller ikke topscorer blandt Socialdemokraterne. Det gør Astrid Krag med 1941 personlige stemmer.

Også SF's gruppeformand, Jacob Mark, og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen får flere personlige stemmer i kredsen.

I selve Køge er han dog stadig nummer 1 på Liste A.

Dukkerten til Henrik Sass Larsen kommer efter en valgkamp, hvor han har fået kraftig kritik for ikke at vise sig meget i offentligheden.

ritzau/politiken

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her