En af Mette Frederiksens første alvorlige opgaver som statsminister ligger fjernt fra de nære temaer såsom minimumsnormeringer og bedre forhold for børn på Sjælsmark, som fylder de igangværende regeringsforhandlinger.
For mens Frederiksen har kørt valgkamp med løfter om fortsat stram udlændingepolitik og ønsker om differentieret pensionsalder, har et højspændt politisk dilemma foldet sig ud ovre i Justits- og Udenrigsministeriernes gemakker.



























