»Min mand er en af dem, som Danmark har tilbudt at rejse ’hjem’. Men hvorhen? Til Amager?«
Sådan spørger Karen Ørnholt i dag i et debatindlæg i Politiken. Hendes mand er født og opvokset i Danmark og er dansk statsborger, men barn af tyrkiske forældre og også tyrkisk statsborger. Derfor blev han sidste år af sin kommune gjort opmærksom på tilbuddet om et større pengebeløb, hvis han ville rejse ’hjem’ til Tyrkiet, hvor han aldrig har boet.




























