Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Løkke holder fast og vil ikke begrave SV-regering

Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen vil ikke afvise en SV-regering fremover.

Det siger han i forbindelse med partiets sommergruppemøde.

Meldingen kommer, efter at partiets næstformand, Kristian Jensen, ellers i klare vendinger har udtalt, at en SV-regering ikke er den rigtige vej at gå for Venstre eller blå blok.

Det udtalte Kristian Jensen i et interview med Berlingske tidligere på ugen.

Vil ikke afsværge Radikale

Men Løkke lader tanken om SV-regeringen hænge luften. Han vil ikke trække den tilbage, selv om alle de øvrige partier i blå blok i den grad opfordrer til det.

»Jeg kommer ikke som formand til at afskrive mig nogen muligheder. Når Dansk Folkeparti kræver, at vi afsværger os et samarbejde med De Radikale, så kan jeg ikke sige det«.

»Det vil være tudedumt, hvis jeg afsværger mig muligheden for et samarbejde to måneder inde i valgperioden«, siger Løkke.

Han peger på, at Venstre ikke kan samarbejde med De Radikale om udlændingepolitikken, men godt kan om eksempelvis den økonomiske politik.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her