Blå bog: Simon Emil Ammitzbøll har været i fire partier

Valgaftenen i juni på Christiansborg. Liberal Alliance led et stort valgnederlag.  Foto: Jens Hartmann Schmidt/POLFOTO
Valgaftenen i juni på Christiansborg. Liberal Alliance led et stort valgnederlag. Foto: Jens Hartmann Schmidt/POLFOTO
Lyt til artiklen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der forlod Liberal Alliance i oktober, stifter et nyt parti. Det hedder Fremad.

Det er dermed det fjerde parti, som han er medlem af. Læs mere om Simon Emil Ammitzbøll-Bille her:

Navn: Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Alder: 42 år.

Fødested: Hillerød.

Søn af: Annie Henriksen og Nils Ammitzbøll Henriksen.

Nationalitet: Dansk.

Uddannelse: Bachelor i socialvidenskab, Roskilde Universitetscenter, 2000-2003.

Karriere:

Landsformand for Radikal Ungdom 2000-2003.

Medlem af Det Radikale Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse 2000-2004.

Redaktør af 'Radikal Politik' fra 2004 til 2005.

Medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre 2005-2008.

Bryder med Det Radikale Venstre i oktober 2008 efter et opgør med daværende R-leder Margrethe Vestager om partilinjen.

Stifter af det borgerligt humanistiske parti Borgerligt Centrum i januar 2009 efter en periode som løsgænger.

Fra juni 2009 politisk ordfører i Liberal Alliance, som Borgerligt Centrum fusioneres ind i.

Når fra juni 2009 til oktober 2019 foruden en række forskellige ordførerskaber også at være økonomi- og indenrigsminister i VLAK-regeringen i perioden november 2016 til juni 2019.

Melder sig 22. oktober 2019 ud af Liberal Alliance grundet uenighed i folketingsgruppen.

7. november fortæller han, at han stifter et nyt parti.

Civilstand: Gift med Kristine Rishøj Ammitzbøll-Bille. De har sammen datteren Lili.

Bopæl: København.

Kilde: Folketinget, Ritzau.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her