Billeder af partiledere, der går ind og ud ad glasdøren i Finansministeriet, har efterhånden været at finde i mediebilledet en rum tid. Forhandlingerne om næste års finanslov har været i gang i over en måned, men i øjeblikket stiger mødefrekvensen hos finansminister Nicolai Wammen (S). I denne uge er der daglige forhandlinger mellem regeringen, støttepartierne og Alternativet.
Ifølge Politikens oplysninger er der ikke slået søm i noget endnu, men her følger et overblik over, hvad der især bliver diskuteret lige nu.




























