Efter flere dages betænkningstid har Alternativets eneste tilbageværende folketingsmedlem, Torsten Gejl, besluttet sig for, at han fortsætter som folketingsmedlem for partiet.
De seneste dage er der ellers blevet gisnet om, hvor vidt han også ville blive løsgænger og dermed trække det sidste af et i forvejen tyndslidt tæppe væk under sit parti. Men et møde med en lang række medlemmer i den østjyske storkreds tirsdag aften, hvor han indtrængende blev opfordret til at fortsætte, gjorde udfaldet, fortæller han til Politiken.
»Jeg spurgte min østjyske storkreds, om de syntes, at det var en idé, at jeg også blev løsgænger eller måske prøvede at starte et nyt parti. Det var helt entydigt fra dem, at selv om de var i chok, så var deres meget, meget store ønske, at Alternativet stadig skal fungere som et parti på Christiansborg«, siger han og fortsætter:
»Det kom næsten bag på mig. Jeg havde egentlig troet, at når Uffe og de andre gik, så ville folk bare give op og forsvinde i forskellige retninger. Men der er håb fra alle, jeg har talt med, om, at partiet skal fortsætte. Og det sidder jeg med nøglen til. Hvis jeg bliver løsgænger nu, så respekterer jeg ikke det håb. Derfor har jeg bestemt mig for at fortsætte på Christiansborg, så det vil sige, at Alternativet fortsætter som politisk parti«.
Siden et spinkelt flertal i partiets hovedbestyrelse i lørdags udtrykte tillid til den nye politiske leder, Josephine Fock, har der været opbrudsstemning i partiet. Mandag holdt den fem personer store folketingsgruppe møde, og efterfølgende meddelte Uffe Elbæk, Susanne Zimmer, Sikandar Siddique og Rasmus Nordqvist, at de ville forlade partiet og blive løsgængere.
En økonomisk og parlamentarisk kæmpe bet for partiet.
Pres fra bagland
Desto større har presset derfor været på Torsten Gejl, der mandag meddelte på Facebook, at han først torsdag ville meddele, hvad han ville gøre. Tirsdag lagde både hans storkredsformand og hans suppleant pres på ham og kaldte det over for Politiken ufint, hvis han også blev løsgænger.
Selv siger Torsten Gejl:
»Hvis jeg var gået med dem ud i mandags, så havde partiet været færdigt på Christiansborg. Så havde vi mistet vores sekretariat og skulle ud og samle vælgererklæringer igen. Og det skulle alle medlemmer, der har bygget partiet op, få at vide gennem pressen. Det, syntes jeg ikke, var den rigtige måde at gøre tingene på, og derfor tog jeg luft ind og tænkte mig om«.
Han fortsætter:
»Det, der er vigtigt nu, er at få ro på. Alt har de seneste måneder været kørt op i en konflikt, hvor man ikke har en chance for at tænke, selvom man skal træffe nogle meget vigtige valg. Nu er blødningen stoppet. Der er både folk, der melder sig ind og ud, men nu kan vi få en mulighed for at trække vejret, og dem, som har været med til at bygge det her parti, kan også være med til at bestemme, hvad gør vi nu«.
Hvordan har du gejst til det?
»Når jeg sidder til møde i storkredsen og mærker al den energi, der er i de mennesker, der ikke er her, fordi de får løn, som jeg gør, men som simpelthen er her af idealistiske årsager, så er der slet ikke nogen tvivl. Så giver det kraft i sig selv, og så er det en ære at få lov at facilitere alle de menneskers håb. Det er ikke noget offer, slet ikke«.
Du skrev på Facebook mandag, at ’jeg kan ikke se mig selv i øjnene, hvis jeg, uden min storkreds vidende, bare forlader Alternativet, fordi jeg ikke er tilfreds med den demokratisk valgte leder’. Nu skal du så arbejde enormt tæt sammen med en leder, som du ikke er tilfreds med?
»Jeg har fra start arbejdet sammen med Josephine. Jeg blev politisk ordfører for at samarbejde med Josephine og for at danne bro mellem Josephine og folketingsgruppen, så jeg har bakket hende op hele vejen. Hun er vores leder, det er medlemmerne, der har valgt hende. Der kan slet ikke være nogen tvivl i mit sind«.
Hvis du kun skulle have fulgt din mave og ikke dem, du har set i øjnene på mødet tirsdag aften, kunne du så have lyst til at blive løsgænger? Ville det være nemmere?
»Ja, det ville være nemmere på nogle måder. Det ville være nemmere mentalt, for så var jeg ligesom sunket så dybt, som jeg syntes, jeg kunne. Så ville jeg ikke stadig blive ked af det, hvis der er folk, der melder sig ud af Alternativet; så ville jeg ikke blive enormt påvirket over byrødder, der måske ikke ved, om de vil blive. Så ville jeg være ude af det og have brændt alle broer. Det kunne måske give en vis mental ro. Men i forhold til den ære, det er at få lov til at være med til at sige ja til det håb, der er om at køre Alternativet videre, så er det slet ikke en mulighed for mig«.
Ville ikke kunne se sig selv i øjnene
Hans nu tidligere partifæller i Folketinget kalder sig de frie grønne stemmer. Adspurgt, om Gejl forestiller sig et tættere samarbejde med dem end andre partier, svarer han:
»De siger jo, de vil føre Alternativets politik, og det kan Alternativet jo godt lide at høre. Så det er da klart, at alle de steder, vi kan samarbejde politisk, vil vi da gøre det«.
Hvad synes du om, at de har trukket sig fra partiet – kan de være det bekendt?
»Jeg vil helst ikke udtale mig om dem. Jeg vil helst svare på, hvad jeg selv vil«.
Ville du kunne se dig selv i øjnene, hvis du havde gjort som dem?
»Nej«.
Hvorfor?
»Fordi jeg mener, man skal respektere demokratisk valgte ledere i et demokrati«.
Alternativet meldte onsdag afbud til de indledende klimaforhandlinger med regeringen, men Gejl melder nu partiet 100 pct. klar igen.
»Og noget af det, der er uhyggelig vigtigt for os, er netop klimaforhandlingerne. Hvis vi, da vi dannede partiet, havde fået at vide, at det, der var vores forslag om 70 pct. reduktion, ville blive lov i Folketinget, så havde vi slet ikke kunnet være i os selv. Så det er så vigtigt for os at få det i hus og være med til at afslutte det«.
Kunne det ikke netop være jeres endeligt, fordi I har sejret jer selv ihjel? Tror du reelt, at Alternativet sidder i Folketinget efter næste valg?
»Ved du hvad, der er jeg slet ikke. Bare det lige nu at komme ud af shitstormen og konflikter og medier og begynde at tænke, hvad vil vi med det her parti… bare det er rigtig godt. Så må vi kigge hinanden i øjnene og begynde at bygge et fundament, og håbet er jo lysegrønt«.
Kan du ikke frygte, at vælgerne siger, nu er der ikke bare et Alternativet, der er fem alternativer i Folketinget?
»Altså, de andre fire får jo svært ved at stille op til noget som helst, de er jo løsgængere og ikke partier. Så nej, det frygter jeg ikke; der er kun ét Alternativet«, svarer Torsten Gejl.
Begejstret Fock frygter ikke blodbad
Den politiske leder, Josephine Fock, er ikke overraskende stærkt begejstret for meldingen.
»Jeg er rigtig glad for, at Torsten vælger Alternativet«, siger hun og tilføjer:
»Der er jo en kæmpe opbakning i baglandet og fra alle kredsene og de lokalt valgte, og de bliver rigtig, rigtig glade, når de hører Torstens gode beslutning«.
Kommer det bag på dig; han har jo selv været i vildrede?
»Nej, det kommer ikke bag på mig, for Torsten er om nogen Alternativet, og han var med til at stifte partiet sammen med blandt andre mig selv tilbage i 2013«.
Hun skal nu koordinere med Torsten Gejl, hvordan de griber det parlamentariske arbejde an, men en ting ligger allerede klar, forklarer hun.
»Torsten og jeg har nu aftalt, at det bliver som udgangspunkt mig, der deltager i klimaforhandlingerne og så ham så meget som muligt«.
Hvor mange ansatte, der skal afskediges efter de fire andres exit, er der endnu ikke overblik over, forklarer hun og tilføjer, at økonomien er uforandret et år, og at medarbejdere skal have de fratrædelser, som de har ret til.
Bliver det et blodbad?
»Nej, det tror jeg faktisk ikke, det gør«, svarer Josephine Fock.
fortsæt med at læse
