Et enigt folketing har meldt sig klar til bruge et trecifret milliardbeløb på at holde hånden under danske arbejdspladser, så hvorfor tager regeringen og arbejdsmarkedets parter ikke stærkere – og dyrere – midler i brug?
Sådan lyder reaktionen fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, efter at regeringen og arbejdsmarkedets parter mandag præsenterede en justeret trepartsaftale, der skal sende mere hjælp til danske virksomheder, og som vurderes at give ekstra udgifter for 0,7 milliarder kroner.



























