Pressemøder med statsminister Mette Frederiksen (S) er blevet en kilde til vigtige nyheder for mange danskere, men også Folketingets løsgængere må lytte ekstra godt med, når statsministeren toner frem på skærmen.
I modsætning til andre medlemmer af Folketinget har de nemlig ikke mulighed for at blive orienteret på forhånd, da statsministeren kun kontakter partiledere forinden. Forhandlingerne om de store hjælpepakker og den udvidede genåbning af Danmark har de heller ikke været inviteret med til.