Forud for onsdagens forhandlinger om en yderligere genåbning er der massivt politisk pres på regeringen for i et eller andet omfang at åbne de danske grænser.
Men en grænseåbning kan betyde, at smittede personer vil rejse ind i landet og starte nye smittekæder, der kan få betydning for smittetrykket i Danmark, skriver Statens Serum Institut (SSI) i en ny rapport, som partierne har fået forud for forhandlingerne.
»Det kan også betyde, at der kommer flere mennesker til ferieområder, og dette vil give øget risiko for at eksisterende smitte kan spredes«, lyder det i rapporten.
»Størrelsen af risiko for introduktion af nysmitte vil være afhængigt af COVID-19 forekomsten i de lande, som personerne kommer fra. Da forekomsten af smittede dels kan variere i forskellige regioner i de enkelte lande dels kan variere over tid, er det ikke muligt kvantitativt at forudsige, hvilken effekt grænseåbninger vil have på smitteforekomsten i Danmark«, skriver SSI.
Flere usikkerheder
Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede i sidste uge, at den fase to af genåbningen, som allerede er i gang, kan udvides. SSI har regnet på forskellige scenarier for en udvidelse, men kan ikke generelt vurdere, hvorvidt det er sundhedsfagligt forsvarligt.
Det er »ekspertgruppens vurdering, at modellerne på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud kan belyse det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt eller hvornår det er sundhedsfagligt forsvarligt at åbne mere op, herunder betydningen for smittespredning og kapacitetsbelastning på sygehuse i Danmark«, skriver SSI.
Umiddelbart viser simulationerne, at ved en fortsat overholdelse af fysisk afstand og hygiejneråd vil selv en udvidelse af åbningen med den planlagte tredje fase ikke overstige det niveau af belastning af sygehuskapaciteten, som hidtil har været set i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er de to regioner, der hidtil har haft flest smittetilfælde.
Disse dele af samfundet åbner i fase 3 og 4Hvis den planlagte fase fire derimod lægges til, vil det »selv med fuld overholdelse af fysisk afstand og hygiejneråd give en risiko for større belastning af sygehusvæsenet i begge regioner i slutningen af den simulerede periode«, lyder det.
Der er dog en række usikkerheder ved beregningerne. For eksempel peger SSI på, at anbefalingen om afstand i mellemtiden er blevet ændret fra to til en meter.
»Dette har ikke ført til ændring i beregningerne af effekten ved at holde afstand samt overholdelse af de hygiejniske retningslinjer. Det er dog vurderingen, at det kan føre til lavere efterlevelse af anbefalinger og en normalisering af den generelle adfærd, hvilket potentielt kan føre til, at følsomhedsscenarierne, hvor kun halvdelen af eller ingen i den voksne befolkning overholder fysisk afstand og efterlever hygiejneråd, bliver mere sandsynlige«, skriver SSI.
Vanskeligt med pålidelige forudsigelser
En anden usikkerhed handler om, at risici ved yderligere genåbning ikke alene kan vurderes ud fra SSI’s modelberegninger.
Det er for eksempel fortsat uklart, hvorfor der fortsat ikke er registreret en øget smitteaktivitet efter den første genåbning.
»Vi ved ikke, hvorvidt dette skyldes høj efterlevelse af fysisk afstand og hygiejneråd, eller om det evt. skyldes biologiske forhold fx svækkelse af virulens (dvs. sygdomsfremkaldelse ved smitte) eller smitsomhed ved virus. Såfremt det er fysisk afstand, der er det bærende, er der en betydelig risiko for, at effekten vil vise sig, hvis befolkningen ændrer adfærd, blot forsinket i forhold til det forventede. Dette kan ved en yderligere genåbning føre til væsentlig genopblomstring af smitte«, skriver SSI.
Det er heller ikke klarlagt, om der er en sæsonvariation, når det gælder coronavirus.
»Denne usikkerhed kan ikke fanges i matematiske modeller, da de per definition tager udgangspunkt i eksisterende viden og antagelser om smittebiologien. Samtidig er der siden sidste genåbning foretaget så mange ændringer af grundlæggende adfærdsparametre, at det er specielt vanskeligt at levere pålidelige forudsigelser«, opsummerer SSI.
fortsæt med at læse
