Beboere og pårørende skal i højere grad inddrages i ledelsen af plejehjem. I den udstrækning er Socialdemokratiet helt enige med Venstre. Men om bestyrelser er den rette vej, er Birgitte Vind, ældreordfører for Socialdemokratiet, ikke sikker på.
»Vi vil meget gerne undersøge, hvordan vi kan inddrage pårørende og beboere mere, men det er for tidligt at stå fast på en model lige nu«, siger Birgitte Vind.




























