Venstres tidligere formand Lars Løkke Rasmussen erklærer sig lodret uenig i den parlamentariske vej, som efterfølgeren Jakob Ellemann-Jensen har anvist for at generobre regeringsmagten. Han fortæller samtidig, at han har overvejet at starte et nyt politisk parti – og at han ikke har besluttet sig.
Det er ifølge Løkke forkert alene at satse på at skrabe mandater sammen bag sig fra blå blok, hvilket var Ellemanns entydige melding på Venstres sommergruppemøde i sidste uge, hvor han distancerede sig fra de radikale som potentielt støtteparti.
Løkke lægger ikke skjul på, at Ellemanns analyse adskiller sig fundamentalt fra hans egen.
»Der er en konflikt, den kan jeg ikke få til at gå væk«, siger han.
I sin nye erindringsbog ’Om de fleste og det meste’ redegør Løkke for sine argumenter for, at han først i valgkampen og efterfølgende på Venstres sommergruppemøde i 2019 anså de radikale som »instrumental« for igen at skaffe 90 mandater bag en Venstre-statsminister. I bogen opsummerer han desuden sine argumenter imod at basere sig alene på mandater fra blå blok, fordi den er »for fragmenteret, den politiske fællesmængde er for let«.
I bogens prolog og epilog redegør han for sine uafsluttede overvejelser om sin egen politiske fremtid. Løkke skriver, at han »snart« vil træffe et valg om, hvorvidt han enten vil forsøge at skabe sig et fuldtonet politisk comeback eller også helt skal forlade den politiske manege.
Han fortæller til Politiken, at han »selvfølgelig« har overvejet at starte et nyt parti, men siger omvendt, at det ikke er sådan, at han vågner hver morgen og tænker, at det skal han i gang med. Overvejelserne er altså ikke tilendebragt:
»Jeg har beskrevet det, som jeg har beskrevet det, og jeg kan ikke rigtig folde det mere ud«, siger Løkke.
Utallige henvendelser
Han lægger dog ikke skjul på, at han ikke mindst i kraft af sine klummer i B.T. under coronakrisen har modtaget utallige henvendelser fra forskellig kant om at blive ved med at udfordre regeringen og om at danne et nyt parti.
»For eksempel fra erhvervsfolk, som er noget angstfulde over for, hvis der kommer fuld skrue bag det her genopfundne Socialdemokrati a la 50’erne. Og angstfulde over et råderum, der er smuldret under coronakrisen og skal samles op alene ved at beslaglægge en større del af den velstand, som så er skrumpet. Frem for at sætte gang i noget, der øger velstanden. Der er en kæmpe bekymring, og jeg oplever, at der er mange, der kommer hen og spørger efter stemmen, der udfordrer alt det der«, siger Lars Løkke Rasmussen.
Politisk ordfører Sofie Carsten Nielsen (R) ærgrer sig højlydt over, at Ellemann har kasseret Løkkes linje og hellere vil »binde sig til Pernille Vermunds og Nye Borgerlige«.
»At de vil bruge tiden i en stor krise med store udfordringer for eksporten og beskæftigelsen på at tale om, at man vil have børnene spærret inde i Sjælsmark igen og have genindført Lindholm er svært at forstå. Det er folk da ikke optaget af. Venstre må selv om det, men jeg synes, at Løkkes – meget sene – erkendelse om ikke at binde sig til yderfløjene, var rigtig fornuftig«, siger Sofie Carsten Nielsen.
Omvendt hilser partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) det velkommen, at Ellemanns linje nu tegner Venstre-biksen.
»Venstre må internt nå frem til, hvordan de vil forholde sig til det. Debatten skaber noget flimmer, som ikke er godt, men vi må glæde os over, at Jakob Ellemann er nået frem til, at skal det borgerlige Danmark genvinde flertallet, skal det først og fremmest bygge på, at de borgerlige partier finder sammen. Og er klar til at samarbejde«, siger han.
Da Venstres tidligere næstformand, Kristian Jensen, i januar i et interview foreslog, at Socialdemokratiet, Venstre, de radikale og de konservative skulle samle sig om en tiårig reformplan, reagerede den nuværende Venstre-ledelse skarpt ved at fratage Kristian Jensen samtlige poster. I sommer blev han dog taget til nåde og fungerer i dag som ordfører for de relativt beskedne områder friskoler og efterskoler samt bæredygtighed og verdensmål.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jakob Ellemann-Jensen, men Venstre-toppens reaktion er langt mildere over for Løkke end over for Jensen. Han kan godt fortsætte på sin plads i Udenrigspolitisk Nævn.
»Det er velkendt, at Lars gerne ville lave en regering hen over midten. Det blev ikke til noget. Og Venstre har i dag en ny formand, som fra start har sat en klar borgerlig-liberal retning, som der er bred opbakning til i Venstre. Uanset parti er det altid svært at give slip som statsminister og formand, og jeg tror, at man skal se Lars’ udtalelser i den sammenhæng. Men det ændrer ikke på Venstres politik«, udtaler politisk ordfører Sophie Løhde.
Skriftlige citater
Politiken ville gerne have spurgt Venstre-toppen til Løkkes eventuelle fremtidsplaner om et nyt parti, men partiet holder sig til skriftlige citater.
»Lars har en enkelt formel post tilbage i Venstre. Det er pladsen i Udenrigspolitisk Nævn, og jeg ved, hvor meget det betyder for ham at kunne holde fast i den. Det er her, at politik kan være svært, for vi skal huske, at Lars har været formand for Venstre og statsminister for Danmark, og det er Jakob Ellemann-Jensens holdning, at dem behandler vi med værdighed og overskud«, udtaler Løhde.
Da Venstres formandskab med Løkke og Jensen for et år siden gik i graven, sagde Kristian Jensen, at Løkke efter hans opfattelse ikke havde levet op til den deling af formandskabet, der efter hans opfattelse var lagt op til. For eksempel var han ikke forhåndsorienteret om Løkkes åbning for en SV-regering i valgkampen, ligesom han først blev inddraget i overvejelserne om en regeringsudvidelse, efter at Løkke havde indledt forhandlinger med Liberal Alliance og de konservative.
Lars Løkke Rasmussen mener imidlertid, at han i sin formandstid inddrog Kristian Jensen langt mere, end da Løkke fra 1998-2009 var næstformand under Anders Fogh Rasmussens formandskab.
»Jeg var da megafrustreret som næstformand«, siger Løkke og nævner, at han som næstformand ikke blev præsenteret for tankerne om lanceringen af Venstres skattestop, før han i sin tid læste om det i avisen.
»Jeg var betydeligt meget mere inddragende. Som i betydeligt meget mere. Meget, meget mere«, siger Løkke.
fortsæt med at læse
