Coronasmitten breder sig nu også på Christiansborg, hvor flere folkevalgte er testet positive. Det førte tirsdag til, at de planlagte debatter i folketingssalen blev aflyst. Her skulle være afholdt spørgetime med statsminister Mette Frederiksen (S), ligesom tre afstemninger skulle være afviklet.
Derudover har Folketingets Præsidium besluttet at indføre restriktioner i forhold til, hvor mange der kan komme ind og overvære forskellige typer af møder og konferencer.




























