Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V) skruede lørdag formiddag op for sit krav om at få forhandlinger i gang om en ny epidemilov. Det gjorde han i en digital landsmødetale, der blev sendt via Venstres hjemmeside. Her udbredte han sig om Venstres politiske visioner på områder som klima, integration og velfærd – men han langede også ud efter regeringens håndtering af minksagen og deres egenrådige tilgang til coronahåndteringen fra marts til nu.
Din kritik går især på regeringens egenrådighed i coronakrisen, men Venstre har vel været med til at give regeringen den position ved at stemme epidemiloven igennem og være relativt tilbageholdende med kritik i foråret?




























