Trods hjemsendelse af skoleelever og flere andre restriktioner vokser antallet af indlagte patienter med covid-19 så meget i Region Hovedstaden, at det med regionens egne ord har »sprængt beredskabsplanen«.
Derfor præsenterer regionen i dag en plan for, hvordan de mange patienter skal håndteres. Det kan blandt andet komme på tale at flytte patienter til hospitaler i Region Syddanmark.




























