Det er ikke med Socialdemokratiets gode vilje, lader retsordfører Jeppe Bruus (S) klart forstå. Allerhelst havde regeringspartiet set, at Folketinget selv havde håndteret tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ulovlige administration i forbindelse med adskillelse af asylpar. Det var der dog ikke flertal for i forrige valgperiode, og derfor må Støjberg nu stilles for en rigsret.
Med Socialdemokratiets ja til en rigsret er der nu flertal i Folketinget, og et anklageskrift ventes vedtaget inden for få uger.




























