Da regeringen mandag hasteindkaldte Folketingets Epidemiudvalg for at opnå godkendelse til tvangstestning i Vollsmose, var ønsket baseret på ufuldstændige tal for, hvor mange der helt frivilligt havde ladet sig teste i Odense-bydelen.
Mindst 1.178 antigentests, som blev foretaget i Egeparkens beboerhus hen over weekenden 6.-7. marts, blev først medregnet i statens opgørelse onsdag. Årsagen er, at Styrelsen for Forsyningssikkerhed indtil da ikke vidste, at Egeparken ligger i Vollsmose. Det forklarer adm. direktør Brian Rosenberg fra Carelink, som står for antigentestindsatsen i Vollsmose:




























