Regeringen så det tryghedsskabende opholdsforbud som en central del af sin stort opslåede ’Tryghedspakke’. Venstre har indtil i dag været mere end positivt stemt over for forslaget, men nu trækker partiet støtten, da et generelt opholdsforbud vil ramme de forkerte.
»Vi har drøftet det på vores gruppemøde i dag, og vi er nået frem til, at vi ikke kan stemme for det tryghedsskabende opholdsforbud, som det ligger. Det er et opholdsforbud, der rammer de forkerte, simpelthen«, lyder det fra Venstres Jan E. Jørgensen.




























