Instrukskommissionen fik aldrig adgang til Udlændinge- og Integrationsministeriets samt Udlændingestyrelsens øverste chefers mailbokse.
Kommissionen havde til opgave at forsøge at placere et ansvar for den ulovlige adskillelse af asylpar.
Det bekræfter Instrukskommissionen over for DR Nyheder.
»Jeg synes, det er dybt bekymrende, at mails som kunne have indeholdt nogle vigtige spor, er blevet slettet. Vi mister muligheden for at følge de politiske beslutninger, og det duer simpelthen ikke«, siger retsordfører Karina Lorentzen (SF).
De forsvundne mails kunne potentielt have skærpet kommissionens ansvarsvurderinger i sagen.
Det mener kommissionens formand, Peter Mørk Thomsen. Han understreger, at det er usandsynligt, at de slettede mails kunne have ført til mildere konklusioner.
»Der var mailbokse, der var slettede. Herunder også mailbokse, der tilhørte nogle af de øverste embedsmænd«, siger Peter Mørk Thomsen til DR.
Tesfayes departementschef får kritik fra kommission: Handlede »groft uagtsom«Da kommissionen bad om at få udleveret navngivne embedsmænds mailbokse, fik den at vide, at fem af de øverste chefers mailbokse var blevet slettet.
Derudover var en sjette og en syvende af de øverste chefers mailbokse også slettet. Det viser DR’s undersøgelse af sagen.
Mailboksene blev slettet automatisk, da de syv chefer skiftede job. Men andre embedsmænd kunne manuelt gå ind og slette deres e-mails, inden undersøgelsen gik i gang.
Og det gjorde flere af dem, oplyser kommissionens formand.
»Det har forskellige embedsfolk selv forklaret. At der er blevet slettet mails«, siger Peter Mørk Thomsen.
»Så kan vi ikke finde mailen«
Kommissionen har således kun haft mulighed for at søge efter e-mails fra 2016 og 2017, hvor ulovlighederne fandt sted, i de lavere rangerende embedsmænds mailbokse.
Det vil sige alene fra kontorchefer og nedad.
Så kommissionen kunne ikke undersøge de øverste chefers kommunikationen med hinanden.
»Det giver jo det problem, at hvis to chefer skriver til hinanden, og hvis begge mailbokse er blevet slettet, så kan vi ikke finde mailen«, forklarer Peter Mørk Thomsen.
Instrukskommissionen korrigerer sig selv om embedsmænds rettighederKarina Lorentzen har et løsningsforslag.
Jeg synes, vi skal have nogle centralt fastsatte slettefrister, som gælder for samtlige ministerier. De skal som minimum følge forældelsesfristen for ministeransvarsloven, siger hun.
ritzau
fortsæt med at læse





























