Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt stiller op til formandsvalget den 23. januar med den forudsætning, at EU-parlamentarikeren Peter Kofod overtager posten, hvis han selv må trække sig.
Det er en plan, som blandt andre afgående formand, Kristian Thulesen Dahl, har afvist. Han siger, at det er i strid med partiets vedtægter.
Det er Morten Messerschmidt dybt uenig i, og derfor har han fået en juridisk ekspert til at granske både vedtægter og plan.
»Konklusionen er, at den model, vi har fremlagt, er uangribelig. Det sætter forhåbentligt et punktum for den lidt underlige diskussion, der har været om, hvorvidt modellen er inde eller uden for Dansk Folkepartis vedtægter«, siger Morten Messerschmidt.
»Pladen er ryddet«: Morten Messerschmidt går i offensivenMorten Messerschmidt har en verserende sag kørende ved domstolene om EU-svig og dokumentfalsk. Derfor risikerer han en dom. Den vil kunne sende ham ud af Folketinget og væk fra formandsposten.
Overblik
Her er formandskandidaterne
I det tilfælde er det altså en del af Morten Messerschmidts kandidatur, at Peter Kofod overtager som formand.
Det fremgår dog af partiets vedtægter, at arvefølgen er, at det ved ’formandens forfald’ er Folketingsgruppens næstformand, der fungerer som formand.
Tre andre har meldt sig som kandidater
Dr.jur. Erik Hørlyck, der blandt andet er ekspert i foreningsret, vurderer dog - adspurgt af Morten Messerschmidt - at det er i årsmødets magt at vælge Messerschmidts model, og at det vil være ’vedtægtsmæssigt uangribeligt’.
»Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i, at kompetencen til at vælge formand og dermed politisk leder ufravigeligt ligger hos årsmødet«.
»Jeg ser ikke noget til hinder for, at årsmødet til januar vælger både dig og Peter Kofod på de konditioner, du skitserer. Men forudsætningen er jo, at årsmødet vil være med til det«, skriver han.
Elisabet Svane: Det kan næsten kun ende med, at taberen forlader DFDermed mener Morten Messerschmidt, at Dansk Folkepartis medlemmer med ro i maven kan stemme på ham - og hans formandsmodel - til det ekstraordinære årsmøde til januar, hvor Kristian Thulesen Dahls efterfølger skal vælges.
»Arvefølgen skal være klar, og jeg peger på Peter Kofod. Jeg er glad for, at det nu fra højeste juridiske sted bliver bekræftet, at det kan man godt«, siger Morten Messerschmidt.
Ud over Morten Messerschmidt har hovedbestyrelsesmedlem Martin Henriksen, hovedbestyrelsesmedlem Merete Dea Larsen og medlem af Hjørring Byråd Erik Høgh-Sørensen meldt deres kandidatur.
ritzau
fortsæt med at læse




























