Hvis udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) havde håbet at kunne berolige regeringens støttepartier ved en længe ventet briefing om planerne om et modtagecenter i Rwanda, så tog han fejl.
Da SF’s, Radikale Venstres og Enhedslistens udlændingeordførere torsdag eftermiddag forlod mødet, lød det fra dem alle, at regeringen ikke havde gjort dem klogere eller for den sags skyld mere trygge.


























