Med Jens Henrik Thulesen Dahls udmelding af Dansk Folkeparti har partiet ni mandater tilbage i Folketinget.

Messerschmidt efter endnu et medlemsexit: Vi gider ikke mere uro

Lyt til artiklen

Vi gider ikke mere uro, skriver Morten Messerschmidt, der er formand Dansk Folkeparti, på Twitter, efter at endnu et folketingsmedlem har forladt partiet.

Fredag meddeler Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) til TV 2 Fyn, at han forlader Dansk Folkeparti. Årsagen er fortsat uro i partiet.

»Vi gider ikke mere uro. Derfor gjorde jeg det i morges på P1 klart, at man som folkevalgt DF’er må gøre op med sig selv, om man vil projektet«.

»Jeg har netop modtaget udmeldelse fra Jens Henrik Thulesen Dahl, som forleden ikke blev genopstillet i sin kreds«, skriver Messerschmidt.

DF har nu ni mandater i Folketinget.

I det seneste halve år, mens Morten Messerschmidt har været formand, har i alt syv folketingsmedlemmer forladt partiet.

Efter folketingsvalget i 2019 havde DF 16 mandater.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her