Trods en udbredt skepsis i partiets eget bagland fastholder Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører i Socialdemokratiet, at det er både rigtigt og nødvendigt at afskaffe store bededag som helligdag.
I en rundspørge, som Politiken har lavet blandt partiets byrådsmedlemmer, har 305 svaret. Heraf svarer 44 procent ’nej’ til, at det er en god idé at afskaffe store bededag, som regeringen har planer om. 43 procent svarer ’ja’. De resterende 14 procent har svaret ’ved ikke’ eller ønsker ikke at svare. Rundspørgen er sendt til 742 byrødder i alt.


























