Før valget skal vælgerne ikke regne med at få besked om, hvilken blå regering statsministerkandidat Troels Lund Poulsen (V) ønsker at stå i spidsen for som alternativ til periode nummer tre med Mette Frederiksen (S) i front.
I et interview med Politiken holder Troels Lund Poulsen alle døre åbne for sammensætningen af den blå regering, han håber på at danne efter valget 24. marts. Han ønsker ikke overraskende, at regeringsgrundlaget skal være blåt, borgerligt og gøre Danmark rigere, men han afviser at fortælle om sin foretrukne regeringskoalition.


























