Hvis der var én, der var oprørt, da statsminister Mette Frederiksen (S) for halvandet år siden annoncerede en mere lempelig pensionsalder, var det udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Han havde opsnappet, at hun var på vej med noget meget socialdemokratisk efter partiets nederlag ved valget til EU-Parlamentet i sommeren 2024.
Han vidste sådan set godt, hvad det var. Det var pension, det havde hun selv fortalt, og han ville djævelsk gerne spænde politisk ben for hende ved at kommentere det, før hun selv var på banen.


























