Han blev headhuntet som Venstres nye håb i Solrød syd for København, da han begejstrede sit gymnasium under en debat om trængselsringen og bilafgifter. Men så mødte han en kvinde på Tinder.
Ved kommunalvalget for fire år siden blev den dengang 28-årige Emil Blücher den pt. yngste borgmester i Danmark – og Liberal Alliances eneste. På valgdagen skal han i infight med fire andre borgmesterkandidater, der alle har kæmpet bittert om opmærksomheden i en bundfrossen tunnel under S-stationen.


























