Ikke alene blev Københavns kommende beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), holdt uden for indflydelse på valgnatten.
I den kommende valgperiode får hun og Socialdemokratiet også langt mindre at skulle have sagt på Københavns Rådhus, end partiet er vant til, og S bliver i stor stil strippet for lukrative ’ben’ i form af de lønnede bestyrelsesposter, som politikerne kan fordele mellem sig.