Bandemedlemmer er ligeglade med at komme i fængsel, men de elsker deres familier. Derfor vil Venstres nye spidskandidat i København indføre kollektiv straf for at bekæmpe bandekrigen i København.
Står det til Cecilia Lonning-Skovgaard (V), skal almene boligselskaber fremover kunne sætte forældre til bandemedlemmer på gaden. Socialforvaltningen skal kunne tvangsfjerne vanekriminelles børn og søskende. Og endelig skal det være muligt at tage arbejdet fra familiemedlemmer, hvis deres bror eller søn begår bandekriminalitet.


























