Stemmeflugten fra Socialdemokratiet i København betyder, at en af partiets erfarne medlemmer ikke længere skal sidde i Borgerrepræsentationen.
Jesper Christensen har ellers været et kendt ansigt for partiet efter at have været socialborgmester og senest børne- og ungdomsborgmester. Men tilbagegangen på lidt over 10 procentpoint koster pladser på rådhuset. Og han er ikke kommet med over målstregen.


























