Interviewet er slut. Sygeplejerske Nadia Sonnenborg har delt sine oplevelser under coronapandemien her på Hvidovre Hospitals infektionsmedicinske afdeling. Hun er blevet fotograferet på en isolationsstue, hvor hun kiggede ind i kameraet, mens der ved siden af hende var en tom hospitalsseng med plastik trukket over madrassen. Nu står hun på sit kontor. Skærmen på en computer flimrer, fra gangen flyder småsnak, og apparater bipper i det fjerne. Vi hanker op i tasker for at tage af sted, men Nadia Sonnenborg er ikke færdig.
»Der er noget, jeg mangler at fortælle«, siger hun:



























