Natten til torsdag er der blevet givet grønt lys til en ny aftale, der skal rydde op i den mere end 20 år gamle EU-lovgivning om lægemidler.

Således er EU-landene og EU-Parlamentet blevet enige om en ny lægemiddelaftale, der er endt bedre for industrien, end der først var lagt op til.

Den nye aftale reducerer den samlede data- og markedsbeskyttelse for nye produkter til ni år.

Beskyttelsesperioden i EU er i dag på sammenlagt ti år, når et medicinalselskab lancerer et nyt lægemiddel.

EU-Kommissionen foreslog i 2023 at sænke perioden med to år. Dog med mulighed for igen at forlænge perioden med to år, hvis det nye lægemiddel blev lanceret i samtlige EU-medlemslande.

Målet har været at sikre, at alle patienter i hele EU får lige adgang til lægemidler. Og hurtigt får adgang til lægemidler, som er til at betale.

EU-landene har dog været splittede i forhandlingerne.

På den ene side har lande som Danmark stået med en stærk medicinalindustri og ønske om en lang beskyttelsesperiode.

På den anden side lande som Spanien og Grækenland, der primært har fokus på at sikre billig medicin til patienterne.

En udfordring med den lange beskyttelsesperiode er, at den forhindrer konkurrerende virksomheder i at lave billige kopier af den nye medicin.

Det er godt for et selskab, som har brugt penge på at udvikle et nyt lægemiddel. Men det kan gøre lægemidlet dyrere for forbrugeren.

EU-landene blev i juni enige om et kompromis forud for forhandlingerne med EU-Parlamentet. Det lød på en databeskyttelsesperiode på otte år. Og en markedsbeskyttelsesperiode på et år.

Med andre ord: En kortere periode end i dag. Men en længere periode end EU-Kommissionen lagde op til i sit forslag.

Og det er netop det, som landene er nået til enighed om med Parlamentet natten til torsdag.

Ifølge Dansk Industri er aftalen bedre end frygtet, men stadig et skridt i den forkerte retning.