Generel fysisk aktivitet
Her handler det om bare at bevæge sig. En god måde at måle din daglige aktivitet på er ved at bruge en skridttæller. Gå efter 10.000-15.000 skridt om dagen, og trapper giver bonus! At cykle til og fra arbejde og tilsvarende aktiviteter gælder også. Skridttælleren er ikke helt så præcis til dette, men den tæller, når du cykler, hvis du lægger den i bukselommen. Hvis intensiteten er så høj, at du sveder og mærker, at du bliver forpustet, så kan det også tælle som kredsløbstræning. Så hvis du går og cykler til og fra f.eks. arbejde, giver det en høj score både som generel fysisk aktivitet og kredsløbstræning.
10.000-15.000 skridt om dagen giver dig 10 på en skala fra 1-10. Det samme gør 7.000 plus 20 minutters transport på cyklen om dagen eller 60 minutters transport på cyklen om dagen. 8.000-9.000 skridt om dagen giver 8. 7.000-8.000 skridt om dagen: 7. 6.000-7.000 skridt om dagen: 6. 5.000-6.000 skridt om dagen: 5. 4.000-5.000 skridt om dagen: 3. 3.000-4.000 skridt om dagen: 2. Mindre end 3.000 skridt om dagen: 1.




























