Et link og fire bøger om børns udvikling

Lyt til artiklen

Lær sygehuset at kende
Ergoterapeut Lise Giødesen har gjort det til sin hjertesag at afdramatisere hospitalsophold for børn, da de hvide kitler og mange instrumenters verden ellers let kan skræmme dem unødigt. På hjemmesiden www.boernpaahospital.dk har hun samlet relevant materiale om emnet, så både fagfolk og forældre let kan få overblik over, hvad der erfaringsmæssigt skræmmer børn og hvordan, det kan forebygges.


Giv værelset en omgang
Børn i 10-14 års alderen har tit lyst til at lave deres værelse om, og TV 2 har i flere sæsoner givet råd og ideer i programmet ’Drømmeværelset’. Bogen med samme titel, tilføjet ’gør det selv’, viser mange af ideerne, som i nogle tilfælde er enkle og billige, i andre tilfælde kræver lidt dyrere indkøb og håndværksmæssige færdigheder.

Frederikke Aagaard: Drømmeværelset – gør det selv. Politikens Forlag, 144 sider, 199 kroner.Om ’rundtossede’ mødre At forklare små børn om psykisk sygdom kan være sin sag, men en fortælling kan muligvis gøre det lettere. Inspireret af egne børns spørgsmål har en kvinde, som bor på et socialpsykiatrisk bosted skrevet fortællingen om Karl og Emma, hvis mor er psykisk syg. Billedbogen, der henvender sig til børn fra treårsalderen, kan – så længe lager haves – rekvireres hos Socialt Udviklingscenter SUS på tlf. 33 93 44 50 mod betaling af et ekspeditionsgebyr på 25 kr. samt porto.

Susanna Gerstorff Thidemann: ’Karl og Emmas mor er blevet rundtosset’ (50 sider)Dyrk det, der lykkes Anerkendende pædagogik tager afsæt i erkendelsen, at mennesker bliver mere lærenemme og kreative, når de møder kærlighed og anerkendelse. Ny bog giver en lettilgængelig indføring i, hvad den pædagogiske retning handler om i praksis, hvordan den praktiseres, hvordan den virker, og hvorfor den virker. Ved at veksle mellem historier, teorier, jordnær praksis og konkrete metoder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her