Produktbeskrivelse: »Skulpturerer, former og toner muskler med den hurtige, billige løsning. 10 indstillingstrin og 6 forprogrammerede øvelsesrutiner. Workout hvor som helst og når som helst. Let at tilpasse. Erstatter monotone sit-ups og øvelser. Træner mavemusklerne 600 gange på 10 minutter«. (oversat fra engelsk, red.) På æsken er der billeder af vildt voluminøse, glinsende solbrune muskler. Pris: 20 kr. i Føtex Udstillet i butikken: Nej Kan man prøve den: Nej Vejledning fra ekspedient: Nej Samling: Det medfølgende batteri skal sættes i en lille computer. Vi får et ordentligt rap over fingrene, da vi tænder apparatet første gang. Det øger bestemt ikke lysten til at spænde det på kroppen. Kræver gelé eller olie, som skal købes separat. Træningsvejledning: Beskriver, hvordan man i begyndelsen højst bør bruge apparatet to gange om dagen. Per Andersens kommentarer: »En rigtig sofaløsning uden funktionel effekt. De elektriske impulser kan øge musklernes tonus, så det ser ud af noget, men det er statisk træning, som ikke giver styrke. Og man vil garanteret aldrig komme til at ligne billederne på æsken. Metoden kan være en løsning ved genoptræning efter et brækket ben eller lignende, men jeg ville aldrig bruge den som træningsredskab«.
Ab Gymnic Electronic, Gymnastic Device
Lyt til artiklen