Spejdernes vurdering:
Ida Høgstedt vejer lygten i hånden.
»Den er næsten for let til at være en lækker lygte«, siger hun. Ingen af spejderne kan rigtigt se nogen grund til, at den skal have seks diodepærer. »Lyset bliver spredt for meget, og den bruger forholdsmæssigt meget strøm«, siger Lasse Høgstedt. Ingen af testspejderne kan desuden se nogen mening i, at lygtens store krop er fyldt op med to små batterier – og ellers er tom. »Men til et barn er den jo ikke helt tosset«, siger Ida Høgstedt.



























