Sociolog Bettina Bertelsen fra Aalborg Universitet forklarer, at fænomenet med bæredygtigt tøj stadig er forholdsvis nyt.
Men det spredes hurtigt, når et trendy luksusmærke som danske Noir laver et 100 procent økologisk og bæredygtigt brand, som samtidig oser af elegance. Det sorte tøj forhandles kun i 50 butikker i verden, og mærket har allerede fået prominente stamkunder, som supermodellen Kate Moss og skuespilleren Nicole Kidmann. Danske Peter Ingwersen står bag Noir. Han begyndte sin produktion af luksusbomuld i Uganda i februar 2005, og i dag beskæftiger Noir 500 lokale familier i den økologiske produktion.
Økotøj begynder at ligne almindeligt tøj
Et mærke som Noir og den britiske pendant Edun – som U2-forsangeren Bono’s kone står bag – har ifølge Bettina Bertelsen været med til at kickstarte produktionen af bæredygtigt modetøj hos knapt så dyre, men mere udbredte tøjmærker som Jackpot, Jack & Jones og H&M.
Sociologen forklarer den enorme vækst med, at det økologiske tøj er begyndt at ligne det almindelige modetøj. »I begyndelsen af halvfemserne oplevede vi også et stort fokus på økologi, men dengang var tøjet alt for kedeligt, fodformet og Ecco-agtigt. Man kunne ikke både være økologisk og med på moden samtidig. I dag er det blevet gjort direkte smart at være økologisk«, siger Bettina Bertelsen. Afspejler vores værdier



























