Lågen er åben«, jubler ungerne. Så er der adgang til Ama’r Lillebane – en asfalteret trafiklegeplads, hvor et lille tog futter rundt, og togføreren tager passagerer med for 15 kroner per tur.
Turen går fra den lille perron med billetsalg og venteværelse og en tur rundt på pladsen. Undervejs passerer toget blandt andet automatiske overkørselsanlæg, en tunnel og en gitterbro. Tag endelig rigeligt med småpenge med – en enkelt tur tilfredsstiller sjældent ungernes behov for smalsporet togkørsel. Legepladsen drives af brugere fra institutionen Sundholm, og de fleste faciliteter er bygget af genbrugsmaterialer.



























