København er ikke længere den eneste danske by, der kan prale af at have et havnebad. Mindre provinsbyer som Nyborg på Fyn og Nibe i Nordjylland har fulgt trop, og i Aalborg har man også et på tegnebrættet.
Selv om bassinerne oftere er børnenes end motionisternes domæne, kan det godt lade sig gøre at svømme baner. Især hvis man vælger at komme uden for myldretiden.
For eksempel har havnebadet på Islands Brygge i København åbent i morgentimerne fra kl. 7-9, hvor der er stille og roligt og masser af plads til motionssvømmerne.




























