»På restauranten kunne jeg ikke så godt lide maden, men jeg er også meget kræsen«
skriver Benedikte selverkendende på sin blok og fortrækker – efter at have indtaget hovedparten af en smushi med bøf Lindstrøm og lyttet til bestyrerens i øvrigt underholdende beretning – til den af stedets to gårde, som bl.a. rummer en vippe, vandskål til hunde og noget spændende ’ragelse’ i et fjernt hjørne.
Smushi begejstrer
Måske havde det planlagte landgangsbrød vakt større glæde, men det blev vraget på grund af de voksnes begejstring for smushi. Måske var hun bare mæt af indtryk.
Dansk møder japansk Personligt var jeg solgt på stedet, for hvor er det bare godt fundet på at forny det danske smørebrød ved at krydse det med japansk æstetik. Men også af andre grunde, som overdøver eventuel skepsis mod at befinde sig i et PR-rum for Royal Copenhagen.



























