Et andet arrangement forhindrede Benedikte i at deltage, men hun har været der mange gange, og facit er klart:
Her risikerer man ikke at spilde sine penge, for »det er altid sjovt, man ser rigtig meget, søløverne ser så søde ud, når de bliver fodret, og man kan selv ride nede i børnezoo«.
En guide gir løftet
Igen oplever vi, at en guide med sin specialviden om bl.a. elefanterne giver de voksne så meget ekstra at tygge på, at besøget får et løft. Men også at de resterende børn hurtigt vender opmærksomheden til noget andet, hvis foredraget bliver for langt og ikke involverer dem direkte. Men det er ikke et problem, for der er altid noget at se på i nærheden. F.eks. sætter en dum fugl livet på spil ved at stjæle en fisk fra en ulv.



























