Odsherred Naturskole arrangerer på mandag havnesafari, og på fredag er der lystfiskeri fra molen i Havnebyen i Sjællands Odde.
Hver tirsdag og torsdag til og med 21. august tager lystfiskerskibet ’Marianne F’ på vandet ved Rørvig Havn for at fange skrubber, rødspætter, og hvad der ellers gemmer sig under havets overflade. Naturvejlederne hjælper med udstyr og viser, hvordan fiskene skal håndteres og tilberedes. Arrangementerne koster mellem 40 og 100 kroner per person. Tidspunkter og mødesteder på Naturskolens hjemmeside, hvor de øvrige arrangementer kan findes.




























