Er drømmemanden en mand, som kan sætte et nyt køkken op? Eller skal kvinden i dit liv være vild med hunde?
Muligheden for at søge en kæreste med specifikke interesser og færdigheder er stor på landets datingsider. Og udvalget bliver kun større, vurderer chefredaktør på magasinet Dating, Jan Klarskov.
»Tendensen til meget specialiserede datingsider er endnu mere udbredt i udlandet, så vi har kun set toppen i Danmark. I dag kan vi søge en person, der elsker at dyrke fitness, men det næste bliver, at man søger en kvinde, som har brune øjne, er 167 cm høj og jurist«, siger Jan Klarskov.
Fare for at kassere folk hurtigt Der er dog forskel på en kasse grøntsager og mennesker, og derfor har den målrettede måde at søge partner på da også sine bagsider. »Det gør det jo sværere at finde en kæreste, hvis man kasserer hinanden meget hurtigt, fordi den anden ikke lever op til alle ens krav eller har topmave. Da går det hen og bliver usmageligt, efter min mening«, siger chefredaktør Jan Klarskov.
Herunder finder du den datingportal, der passer lige netop dig:



























