Tallene motiverer

Lyt til artiklen

Stine Fredsted Bergqvist, har du mærket udsving i din motivation undervejs? »Det meste af tiden har jeg bare været glad for, at jeg har rykket mig. At der sker noget. Motivationen har da været lidt nede nogle gange, men overordnet har jeg ikke på noget tidspunkt mistet gejsten. En gang imellem kan jeg godt gå lidt i panik, for det her stopper jo ikke. Jeg skal blive ved med at træne og spise sundt resten af livet. Så er det fedt at tænke på, at man ikke er alene om det«. Hvad kan ødelægge drivkraften? »Det har mest været, hvis jeg er kommet til at spise forkert. Hvis der for eksempel har været kage på arbejdet, eller jeg er kommet til at spise slik. Så har jeg fået det dårligt med mig selv og haft lyst til at ringe til vores træner og melde afbud til fællestræningen. Men det gode er jo, at vi er et hold, og vi skal møde op. Så jeg kommer til træning også på dårlige dage, hvor jeg normalt ville have lagt mig hjem på sofaen og spist chokolade, fordi det hele også kunne være lige meget«. Hvornår føler du dig mest motiveret? »Det er meget motiverende, når ens vægt rykker sig, for det er jo meget, der er sket på kort tid. De første resultater, vi fik for kondital, fedtprocent og alt det, var også en slags kick. Tallene er min største motivation lige nu. Det er også inspirerende, når de andre får gode resultater. Så ser man, at det kan lade sig gøre at rykke endnu hurtigere, og den effekt smitter altså«. Hvordan mærker du ellers resultaterne? »Jeg føler, at jeg har fået et anderledes liv med mere energi, selv om jeg faktisk bruger meget mere energi end før. Ulempen er, at jeg i øjeblikket har mindre tid til min mand og datter, fordi jeg træner seks-syv gange om ugen i flere timer ad gangen. Men jeg har det 8.000 gange bedre end før. Hvad kunne du bruge Chris’ udfordring om at forbrænde 3.500 kalorier til? »At rykke mine grænser. Det var hårdt. Jeg ramte muren til sidst, så de sidste tyve minutter var hårde at komme igennem. Der var jeg sur. Men man får flyttet sine grænser en lille smule for hver gang, man gennemfører sådan noget, og det giver én mod næste gang, man bliver præsenteret for en udfordring«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her