Sådan: Kom af med vandskrækken

Svømmelærer Pia Brunner giver Andreas Skovdal gode råd fra bassinkanten.
Svømmelærer Pia Brunner giver Andreas Skovdal gode råd fra bassinkanten.
Lyt til artiklen

Andreas Skovdal er sprunget i det store otte baners bassin i Vestbad i Brøndby, hvor han er klar til sin ugentlige svømmeundervisning.

»I skal lægge jer på maven, mens I holder hinanden i hænderne, så I danner en stjerne«, siger svømmerlæreren Pia Brunner til de tre drenge på holdet.

Andreas Skovdals øjne kigger opmærksomt på svømmelæreren gennem de runde svømmebriller med den markante sorte kant. Han tager de andre i hånden, så de danner en rundkreds. Derefter lægger drengene sig på maven i vandet, så deres ben danner stjernen, mens de trækker vejret under vandet.

Stiv af skræk
Selv om vandet er 3,4 meter dybt, ser det ikke ud til at bekymre den 10-årige Andreas Skovdal. Men indtil for et år siden kunne vand få ham til at stivne af skræk.

Da han virkelig gerne ville lære at svømme, så han sin vandskræk i øjnene og begyndte hos svømmelærer Pia Brunner. »Jeg kunne ikke have hovedet under vand, fordi jeg var bange for at drukne«, fortæller Andreas Skovdal. Han har altid været bange for vand, men hans mor Elisa Skovdal, der selv har været i behandling for vandskræk, tror måske, at en særlig episode fra en ferie på Cypern, da Andreas var to år gammel, kan have fremmet angsten. »Jeg gik helt i panik« »Vi var ude at bade i en swimmingpool, og jeg havde Andreas på armen. Pludselig glider jeg på det sted i poolen, hvor vandet begynder at blive dybere. Jeg gik helt i panik, og Andreas begyndte at græde«, fortæller Elisa Skovdal, der febrilsk fik kæmpet sig ind til kanten med sin lille søn på armen uden nogen kom noget til. Når Andreas Skovdal har været ude at bade, har han altid valgt at holde sig tæt på land.

Hvis nogen sprøjtede vand på ham, gik han i panik og ville op på land igen med det samme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her